Sådan pifter du dit hverdags-makeuplook op

Du kender det måske: Du har længe haft lyst til at pifte dit look lidt op. Måske har du sågar investeret i et glattejern, så du kan gøre lidt ved håret, men når du så står med morgenhår og kigger søvndrukkent i spejlet mandag morgen, orker du ikke lige den helt store transformation. Glattejernet får lov at ligge til i morgen.

Her får du nogle fifs til, hvordan du simpelt og effektivt kan pifte dit hverdagslook op.

Leg med frisuren

Det behøver ikke at tage lang tid at gøre noget ved håret. Har du naturligt glat hår kan du finde nogle guides på nettet, der kan vise dig, hvordan du kan krølle dit hår natten over. Så står du blot op med den smarte frisure!

Du kan også eksperimentere med fletninger. Hvis du derimod har stort og krøllet hår naturligt, kan det være forfriskende med en frisure, der trækker håret væk fra ansigtet. En stram hestehale, eller et par fletninger, du har flettet aftenen før, kan være nok til at du føler dig som en helt anden.

Match din øjenskygge med dit tøj

Hvis har hang til farver og elsker at eksperimentere med dine looks, er øjenskyggen din glitrende og farvestrålende ven! Du behøver ikke at bruge tyve minutter på at mestre den vildeste smokey-eye, i stedet kan et fint lag af en farve, der matcher dit outfit være det, der skaber den røde tråd og får dig til at udstråle overskud. Du kan også eksperimentere med en farvepop ved øjets indre hjørne.

Har du lyst til at få dine øjne til at poppe, kan en hvid liner være en effektiv måde til at få dine øjne til at fremstå større og rundere. Modsat kan du give dine øjenvipper lidt ekstra volumen ved at tegne øjet op med en brun liner.

Forandring fryder!