Dabradio: Sådan kan du lytte til radio i dag
Husker du stadig tiden, hvor du tændte for radioen om morgenen og først slukkede den, når du gik i seng igen? Det er bestemt stadig muligt, så længe du har en dabradio. I dag kan du nemlig ikke lytte til klassiske radiokanaler over det analoge FM-bånd, men skal i stedet lytte digitalt med en dabradio.
I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du kan lytte til radio i dag, så din hverdag kan blive fyldt med musik og god underholdning.
Hvad er en dabradio – og hvorfor er den nødvendig?
Hvor man tidligere sendte radio over FM-båndet, er radio i dag blevet digitalt – som så meget andet. I Danmark er stort set alle landsdækkende radiokanaler overgået til DAB+. Derfor kræver det også en særlig radio, hvis du vil lytte til radio i dag.
DAB er en forkortelse af ”Digital Audio Broadcasting”, og det betyder kort og godt, at der er tale om digitale radiosignaler. En dabradio kan modtage og behandle de digitale radiofrekvenser og derefter afspille indholdet fra dine yndlingskanaler. Du skal derfor investere i en ny radio, hvis din gamle kun kan tage det analoge FM-signal.
Hvad er forskellen på DAB og DAB+?
Da dabradio først kom frem, talte man udelukkende om DAB. I dag kan du dog ikke nøjes med en almindelig dabradio, da DAB-nettet er opdateret til DAB+. Det skyldes, at man havde et ønske om at opdatere signalet, så endnu flere kanaler blev tilgængelige – og ikke mindst at lydkvaliteten fik et nøk opad. Derfor fik DAB kun 15 år på markedet, før det blev opdateret til DAB+.
Du kan heldigvis nemt finde DAB+-radioer i dag på det danske marked, så længe du er opmærksom på forskellen. Langt de fleste forhandlere sælger ikke længere dabradioer, men udelukkende DAB+, så du uden problemer kan finde en ny radio, der fungerer med signalet.
Find din nye dabradio hos Av-Cables
Vil du også lytte med, når dine yndlingsværter diskuterer verdenssituationen eller afspiller de nyeste hits? Så kan du let finde din nye dabradio hos Av-Cables, der selvfølgelig fungerer med DAB+-signalet. Der er både klassiske radioer, du kan have stående i køkkenet, stuen eller badeværelset, men du kan også få smarte transportable udgaver, der er lige til at tage med på farten. Og det er helt op til dig, om du ønsker et mere moderne design, eller du stadig foretrækker retro-looket af en klassisk radio med den nyeste teknologi.